Har du et godt og permanent hjem til en Miniature Bull Terrier eller Bull Terrier?

Det sker desværre, at en sund og rask Miniature Bull Terrier eller Bull Terrier af en eller anden grund skal omplaceres. Det kan være på grund af personlige årsager, dødsfald eller andet i ejerens familie. Ofte er det med tungt hjerte, at familierne er nødt til at finde en ny familie til deres hund. I mit netværk, der omfatter både opdrættere og ejere af Miniature Bull Terrier (MBT) og Bull Terrier (BT), hjælper vi hinanden med at omplacere disse hunde.

I øjeblikket har vi en dejlig tæve på 6 år (MBT) med DKK stamtavle, der leder efter et nyt og permanent hjem med en blød sofa, masser af kærlighed og gode gåture. Hun er en fantastisk familiehund, der elsker børn i alle aldre og at ligge i arm på sofaen, men hun egner sig ikke til at bo sammen med andre hunde. Derimod er hun god til at være alene hjemme, køre i bil, og hun laver absolut ingen ulykker (bider ikke i møbler eller andet). Hun er generelt bare en god hund, der fortjener et hjem, hvor hun kan komme mere i fokus, end det er tilfældet i sit nuværende hjem. Hun vil ikke kunne anvendes i avl, da hun er sterilliseret.

Hvis du kunne være interesseret i en omplaceringshund eller gerne vil høre mere om tæven, så kontakt mig på bibbi_jensen@hotmail.com, hvor du skriver lidt om dig selv/din familie og jeres dagligdag.